Denne stilling rapporterer til
Engineering Manager
Din rolle og dit ansvarEr du godt i gang med din uddannelse som fx ingeniør, datamatiker, IT-teknolog eller lignende, så har vi et rigtig godt tilbud til dig – hvis du altså vil være med til at sætte standarden for fremtidens IT-systemløsninger inden for automation. Dit praktikforløb kommer til at handle om ABB’s automationsløsning 800xA. Systemet er et Distributed Control System (DCS), der giver mulighed for både at indtænke sikkerhed og ikke mindst energioptimering på store anlæg. Med andre ord, er det noget, der virkelig gør en forskel inden for bæredygtighed, grøn omstilling samt beskyttelse mod fjendtlige hackerangreb på fx vandforsyningen. Mere konkret bruges systemet til at styre industriel produktion af bl.a. medicin og til distribution af alt fra elektricitet til naturgas. 800xA sørger også for varme og varmt vand hos både private og industrielle fjernvarmekunder. Mulighederne er utallige. Du kommer til at være med i opgaveløsningen fra start til slut med tilhørende kundedialog og test. Vores mål er klart. Du skal lære en masse og have en spændende hverdag, hvor du hele tiden udvikler dig på basis af interessante opgaver, og hvor din indsats gør en reel og målbar forskel. Ikke noget med at være kaffehenter eller kopislave. Efter endt praktik skal du have lært nok til at kunne indgå i teamet på helt lige fod med dine fastansatte kolleger. Går det, som vi håber, er dit praktikforløb første led i en tretrinsraket. Først praktik, dernæst hovedopgave i samarbejde med os og så direkte ud i en fast stilling. Du skal også vide, at ABB er din indgang til et utal af karrieremuligheder, uanset om du vil specialisere dig, skifte retning, gå ledervejen eller arbejde internationalt. Vi har kolleger, der er på deres 12. nye job i ABB. Vi har selvfølgelig et godt introprogram klar til dig, og du får fra første dag din egen mentor, som du kan sparre med. Du er lige så selvfølgeligt med i alle vores sociale arrangementer. Det kan være alt fra fredagsøl med teamet til jule- og påskefrokost, grillaftener og meget andet. Din nye arbejdsplads er ABB’s kontor i Middelfart, hvor du bliver del af vores engineering-afdeling. Stemningen er god, og dine erfarne kolleger er altid klar til at hjælpe og sparre. Du har første dag omkring 1. september og forløbet varer ca. et halvt år afhængigt af din uddannelse.Dine ansvarsområder: •\tWindows Administration herunder server administration og Active Directory inkl. •\tnyinstallationer •\tVirtualisering med VMware•\tService på vores eksisterende anlæg – sikre at de altid er opdateret•\tInstallation og konfiguration af ABB’s egne HMI løsninger i form at vores 800xA system•\tSystem hardening og Cyber Security og IT sikkerhed rettet mod kritisk infrastruktur
Kvalifikationer til rollen\tI gang med en teknisk uddannelse som ingeniør, datamatiker, IT teknolog eller lignende\tKendskab til virtualiseringsmiljøer, Windows, domain / active Directory, netværks- topologi og sikkerhed – du skal selvfølgelig ikke være ekspert\tStor lyst til at lære nyt og udvikle dine evner\tMotivation for at få ansvar og modet til at prøve ting af på egen hånd – løbe med bolden \tMod til at opsøge de rigtige folk, hvis du mangler viden for at kunne løse en opgave\tEvne for at planlægge, så du kan levere som aftalt/overholde deadlines\tForståelse for det nødvendige kvalitetsniveau – hvis en Fiat er nok, skal du ikke levere en Rolls Royce
Mere om osNår du bliver en del af ABB, kommer du ind i en moderne virksomhed med et internationalt miljø. Du vil opleve stor fokus på dig som medarbejder. Det gælder fagligt og socialt. Dette stillingsopslag forbliver åbent, indtil vi finder den rette kandidat. Vi opfordrer interesserede ansøgere til at søge hurtigst muligt.Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Engineering Manager, Helge Nielsen på +45 24 96 40 50. Vi glæder os til at høre fra dig.Vi værdsætter mennesker med forskellige baggrunde. Kunne det her være din historie? Ansøg i dag eller besøg www.abb.com for at læse mere om os og lære om betydningen af vores løsninger over hele verden. #MyABBStory